ASME-autoklavserien er nu tilgængelig på astellautoclaves.com.
Astell Scientific, den førende britiske producent af autoklaver til laboratorier, er glad for at kunne annoncere lanceringen af en ny hjemmeside, der har til formål at imødekomme behovene hos virksomhedens kunder i USA og Canada bedre.
Den nye hjemmeside har et markant nyt farveskema, der visuelt adskiller den fra det nuværende Astell-brand, og vil primært være tilgængelig for indbyggere i USA og Canada. Herigennem vil virksomheden tilbyde et dedikeret sortiment af sterilisatorer med firkantet og cirkulært tværsnit i størrelser fra 33 liter op til 1.400 liter. Da virksomheden allerede har leveret mange af disse autoklaver til tilfredse amerikanske kunder, vil lanceringen af den nye hjemmeside yderligere styrke anerkendelsen af Astell Scientific som førstevalgsleverandør af dampsterilisatorer.
Den nye hjemmeside, der findes på astellautoclaves.com, indeholder baggrundsinformation om de forskellige typer og størrelser af sterilisatorer samt tilgængelige tilvalgsmuligheder og tilbyder vejledning i form af et »Product Finder«-værktøj, som besøgende kan bruge til at få en automatisk produktanbefaling. Der er også et omfattende billedgalleri med billeder af mange af de projekter, som Astell har gennemført.
Paul Birchmore, salgs- og marketingdirektør hos Astell, udtaler: »Oprettelsen af den nye hjemmeside giver os en platform til at målrette os mod det nordamerikanske marked, samtidigt med at vi udnytter det etablerede brand, som vi allerede er kendt for i resten af verden. Jeg vil opfordre alle, der har behov for en dampsterilisator, til at besøge vores nye hjemmeside og kontakte os.«
For yderligere information om udvalget af autoklaver, der er egnet til USA og Canada, bedes du kontakte os.