Astell har i mere end 140 år hjulpet organisationer med at opnå effektiv dampsterilisering. I løbet af denne periode – og især gennem validering af maskiner på tværs af en stor installeret base – har vi opbygget et usædvanligt direkte billede af, hvad laboratorier rent faktisk kører gennem deres autoklaver, i stedet for hvad en specifikation antager. Denne artikel deler dette billede i anonymiseret, aggregeret form: først det overordnede mønster, derefter en opdeling efter den type sted, der udfører arbejdet.
Hvorfor de faktiske belastninger er vigtige
Valget af en autoklave afhænger af belastningerne, ikke af mærkningen. At vide, hvad der rent faktisk kommer ind i kamrene på mere end hundrede virkelige laboratorier, er forskellen mellem at specificere ud fra et scenarie i en brochure og at specificere ud fra det arbejde, man står over for. To ting fremgår af dataene: Der er en fælles kerne, som næsten alle deler, og der er et tydeligt kendetegn for hver type arbejdsplads.
Den fælles kerne
Den klart mest almindelige enkeltbelastning overalt er den beskedne Duran-flaske – størrelserne 500 ml og 1 liter er de daglige arbejdsheste – der indeholder forberedte medier, bouillon og vand, ofte kun delvist fyldt. Tæt efter følger petriskåle og -plader, derefter rør og hætteglas, universalbeholdere og pipettespidsæsker: den rutinemæssige strøm af forbrugsartikler til mikrobiologi og cellekultur. Og sideløbende med det hele foregår dekontaminering på vej ud – handsker, laboratoriekitler og papirhåndklæder pakket i steri-poser, plastikaffald og skarpe genstande. Denne kerne er bemærkelsesværdigt ensartet fra det ene laboratorium til det næste.
Hvor lokaliteterne adskiller sig: belastninger efter anlægstype
Ud over denne kerne er det typen af anlæg, der bestemmer belastningen – og dermed også maskinen. Oversigterne nedenfor viser mønstret ud fra den validerede installerede base. Formaterne afspejler, hvad disse anlæg rent faktisk kører, baseret på servicedata; de foreslåede muligheder er tekniske retningslinjer snarere end en optælling. Nogle poster er baseret på en håndfuld anlæg og er markeret i overensstemmelse hermed.
Universiteter og undervisningslaboratorier
Typiske belastninger: Medier og vand i Durans; petriskåle og -plader; pipettespidsæsker; Nalgene- og prøveflasker; handsker, kittel og papirhåndklæder som affald.
Anvendte formater: En bred blanding af topfyldning, frontfyldning, frontfyldning med vakuum samt bordmodeller til mindre laboratorier.
Indstillinger, der passer til arbejdet: Flere gemte programmer; enkel, gentagelig betjening for skiftende brugere; køling tilpasset mediegennemstrømningen.
Plante- og landbrugsforskning
Typiske belastninger: Frem for alt brugt jord og planteaffald (ofte i dedikerede kasser eller skraldespande); vækstmedier i Durans; kittel og almindeligt affald.
Almindeligt anvendte formater: Autoklaver med frontindlæsning og vakuum samt autoklaver med vakuum og tørring – en flåde med stor andel af vakuumautoklaver.
Valgmuligheder, der passer til arbejdet: Pulsering før/efter vakuum til tætte belastninger; varmekappe og tørring til affald i poser; stort firkantet kammer til bakker og kasser med løs vægt.
Biomedicinsk forskning og kræftforskning
Typiske belastninger: Dyrkningsmedier og væsker i Durans; dyrkningskolber (herunder 2-liters kolber); rør og hætteglas; spidsbokse; handsker, kittel og plastaffald.
Almindeligt anvendte formater: Top- og frontlæssede vakuumsterilisatorer samt store firkantede vakuumsterilisatorer.
Løsninger, der passer til opgaven: Vakuumluftfjernelse til blandede ladninger; effektiv væskekøling; et dedikeret bortskaffelsesprogram.
Farmaceutisk produktion og CDMO'er
Typiske belastninger: Overvejende væskeorienteret: medier og vand i Durans og universalsterilisatorer med mange forskellige fyldningsvolumener; petriskåle.
Almindeligt anvendte formater: Frontindlæsning, overvejende (lille stikprøve: ca. 6 anlæg).
Funktioner, der passer til opgaven: Belastningsafhængig tidsstyring og fleksible prober til væsker; effektiv køling; fuld udskrift, revisionsspor og dokumentation til validering.
Filtrering og bioprocessering
Typiske belastninger: Kapselfiltre, patron- og husenheder, 47 mm og 142 mm skiveholdere, slanger og steri-poser; TSB-medier i Durans.
Almindeligt anvendte formater: Store firkantede vakuumsterilisatorer samt bordmodeller (lille stikprøve: ca. 5 anlæg).
Valgmuligheder, der passer til opgaven: Pulsering før/efter vakuum til komplekse enheder; tørring med vakuum og kappe; valideringsdokumentation.
Kvalitetskontrol af fødevarer og drikkevarer
Typiske belastninger: Medier og prøvevæsker i Durans; plader og petriskåle; prøveflasker; filter-steri-poser.
Almindeligt anvendte formater: Frontindlæsning og bordmodeller (lille prøve: ca. 3 steder).
Funktioner, der passer til arbejdet: Kompakt størrelse; køling tilpasset rutinemæssig kvalitetskontrol; gemte programmer til medier og bortskaffelse.
Fremstilling af medicinsk udstyr og personlig pleje
Typiske belastninger: Små hætteglas og beholdere, ofte fyldt med saltvand; blisterpakninger og sensorkomponenter; bakker; væsker i Durans.
Almindeligt anvendte formater: Overvejende bordmodeller, med nogle store firkantede vakuummodeller (lille prøve: ca. 7 steder).
Valgmuligheder, der passer til arbejdet: Programmer til væsker og affaldsdestruering; belastningsafhængig tidsstyring; lille pladsbehov.
Fortolkning af signaturerne
Nogle af disse signaturer er værd at fremhæve, fordi de viser, hvor direkte belastningen styrer maskinen.
Plante- og landbrugsforskning er den mest karakteristiske: Den dominerende belastning med stort volumen er ikke glasudstyr, men affald – brugt jord og plantemateriale, der dekontamineres i store mængder – og der anvendes en flåde med en markant høj andel af vakuummaskiner, fordi tætpakket affald i sække kræver grundig fjernelse af luft og ofte tørring. Lægemiddelproduktion befinder sig i den modsatte ende: Dens belastninger består overvejende af væsker i flasker og universalbeholdere, der håndteres med frontlæssere, hvor prioriteterne er at få varmen ind i midten af en flaske og bevise, at det er sket. Filtrering og bioprocesser er endnu en gang anderledes – lasten er selve udstyret, og filterenhedernes komplekse, luftindfangende geometri er netop grunden til, at disse anlæg anvender store vakuumsterilisatorer. Og produktionen af medicinsk udstyr og personlig pleje fremstår som en gruppe af bordmodeller, der håndterer små, højværdige hætteglas og komponenter frem for glasvarer i løs vægt.
Cyklusserne bag belastningerne
Underliggende for alt dette er et ensartet sæt cyklusser. De fleste autoklaver har en lille gruppe programmerede temperaturer: omkring 115 °C til varmefølsomme medier, 121 °C som standard, 124 °C ofte sideløbende hermed og 134 °C forbeholdt indpakkede instrumenter og indeslutningsarbejde. Med andre ord anvender branchen en håndfuld velkendte cyklusser langt oftere end mere eksotiske – og forskellene mellem de forskellige anlæg viser sig mere i belastninger, formater og valgmuligheder end i temperatur.
Hvad dette betyder for specifikationen af en autoklave
Læren er, at man skal specificere ud fra de faktiske belastninger frem for et generisk ideal. Tag udgangspunkt i det, der rent faktisk skal ind – flaskerne, pladerne, affaldet, specialgenstandene – find ud af, hvilken facilitetstype der bedst ligner jeres, og lad det være retningsgivende for kammerets størrelse, format og de tilvalg, der er berettigede. Det er det mindst glamourøse trin i købet af en autoklave, men altid det mest værdifulde.
Hvordan Astell kan hjælpe
I denne type vurdering kan Astell hjælpe dig med at omsætte en liste over reelle belastninger til den rigtige kammerstørrelse, det rigtige format, de rigtige cykler og de rigtige tilvalg – baseret på, hvad laboratorier som dit rent faktisk behandler. Kontakt Astell for at drøfte dine belastninger eller andre spørgsmål vedrørende autoklaver. Astell har hundredvis af autoklaver, fleksible konfigurationer, alsidige installationsmuligheder og et team af interne serviceteknikere, der kan løse udfordringer inden for dampsterilisering. Kontakt Astell i dag på info@astell.com.
